Velkommen til Lisette og Rafael aka Raffe, en 6årig varmblodsblandning.
Sammen er de noget helt særligt, læs her hvordan deres historie startede.
Lisette fortæller:
"Jeg købte Raffe som en 2års hingst. Han stod helt
rå på en mark, og var ikke særlig køn. Mange har
efterfølgende kommenteret, at det var noget skravl jeg
havde købt, men der var et eller andet over ham, som
gjorde at han skulle med mig hjem. Det tog 1,5time
at få ham ind i traileren og da vi ankom til hans nye
hjem, ville han ikke ind i boksen, for sådan en havde
han aldrig set. Det endte med at hele fronten blev pillet
af, for at lokke ham derind. Ingen kunne fange ham på
folden, og han både sparkede og bed efter folk.
Men med tid, kærlighed og en masse foder, så voksede
han sig flot og fandt tilliden til mennesker. Og er endda
blevet en rigtig fornuftig ridehest, med et fantastisk
sind, så selv min 2årige søn kan omgåes ham. Han har
stadig ikke lært at stå i boks, så han står i en løsdrift.
Hvor han kan bruge alt hans energi og bevæge sig som
han vil".
Velkommen til jer begge.