Dette er de faciliteter, som Ryttergården Ravnkilde tilbyder:

 

Ryttergaarden Ravnkilde er beliggende i lille landsby og tilbyder opstaldning af ponyer og heste, både i løsdrift og på stald. Derudover tilbyder vi undervisning til klubbens opstaldere og udefrakommende ryttere.

 

Vores ridehal er 20x40, og har spejle på hele kortsiden samt en god gummibund. Udover hallen, har klubben 4 udendørsbaner.
🐴Udendørsridebane 20 x 40: lukket med hegn
🐴Udendørsridebane 20 x 60: lukket med stævnehegn
🐴Udendørsspringbane
🐴 Agilitybane

20 x 60 dressurbanen og springbanen har derudover fået sat lys op i 2022.

Stalden består af 23 bokse, som er fordelt på det store og lille staldafsnit. Nogle af boksene er lukkede i begge sider, så heste der let stresser kan få helt ro. Der er tremmer mellem alle boksene, og i den lille stald, kan også boksdøren lukkes helt. Derudover har vi et vandspiltov, aflåst sadelrum, opvarmede toiletter og en rytterstue med køkken. 

Vi går op i lang foldtid, hele vinterperioden er foldtiden mindst 9 timer dagligt - ofte mere. Om morgenen fodres alle hestene af fodermesteren, hvorefter de lukkes ud. Herefter strøes der i alle halm-bokse og gives hø til alle hestene - dette er med i opstaldningsprisen. Derfor tilbyder vi både fuldpas, delvis selvpas, og hel selvpas. 

Flokkene deles op, så alles behov imødekommes. Foldene er med frostfrie vandkopper. Vi tilbyder også enefold, mod en merpris.

Vi er en lille klub, og går meget op det sociale miljø. Derfor arrangeres sociale arrangementer som ridelejr, stævner, kæphesteundervisning og fælles turridning på godkendte ridestier, som ikke ligger langt fra klubben.

Klubben tilbyder også både dressur og springundervisning af flere forskellige undervisere, så vi er sikre på, at vi har en underviser, der passer til dine behov.

Prisen holdes nede ved, at vi hjælper hinanden ved arbejdsweekend, og at de fleste heste er på selvpas. Der laves et rul mellem alle opstalderne på selvpas, som så skiftes til at lukke ind i hverdagene, og både har ud- og indluk i weekenden.